Salonnière,
samfundsdesigner og
rektor for Samtidens Akademi

Jeg er rektor for Samtidens Akademi
– et samlingspunkt, en legeplads og en udkigspost, for alle, der gerne vil være med til at genfortrylle verden. 

Her arbejder jeg med samfundsdesign og ved at sætte en masse forskellige eksperimenter igang:
Nogle gange i form af fysiske arrangementer som samtalesaloner, lejrskoler for voksne, skattejagter med levende poster eller værksteder, hvor vi samles for at lære gamle håndværk eller udvikle nye metoder. Andre gange udgiver jeg magasiner, bøger og samtalespil.

Mine eksperimenter er vidt forskellige, men har dog tre ting til fælles:

Jeg elsker at bringe vidt forskellige mennesker sammen for at sætte gang i vigtige samtaler på tværs af generationer, ståsteder og kulturer.


Jeg har en faible for det komplekse, poetiske, eksperimenterende og lidt højtravende.

Og så gør jeg alt, hvad jeg kan, for at styrke den faglige krydsbestøvning, nytænke løsninger på samtidens store udfordringer og genfortrylle verden.

Min virkelyst er gennem årene kommet til udtryk på mange forskellige måder.

Her er 6 eksempler på nogle af mine større indsatser, der tilsammen siger meget om min tilgange og tankegange:

Mit liv som salonnière bringer mig vidt omkring…

Her er nogle snapshots fra de mange samtalemiddage, årsmøder, saloner og løsningslaboratorier, jeg gennem tiden har udviklet, planlagt og været værtinde for.

et glimt af samtalemagien

Det er umuligt at beskrive med ord, hvordan folk ser ud, når de fordyber sig i concopiske samtaler. Som salonnière nyder jeg at se de åbent lyttende ansigter. De små tænkepauser folk for en sjælden gangs skyld tillader sig selv at tage, før de besvarer spørgsmålene. Lyset i øjnene, når spillerne bogstaveligt talt oplyser hinanden gennem deres fortællinger, faglige indspark og ideer. Krydsbestøvningen, der får hjernerne til at slå gnister...

Men denne lille film indfanger meget af magien på fineste vis... Den er fra "Exchange for Change"-arrangementet, hvor Velux, schweiziske The Klosters Forum og Concopia havde samlet en lang række pionerer blandt arkitekter, designere og ingeniører til inspirationsoplæg og concopiske samtaler om, hvordan vi når fra tanke til handling i nytænkningen af fremtidens boliger.

Det var sådan en dejlig og opløftende dag - og det er sådan en fornøjelse at se,
hvordan Concopia Cards kan fungere i så mange vidt forskellige sammenhænge.
Få nye ideer til at gnistre og spændende samarbejder til at opstå.

Pluk fra mit bagkatalog

Jeg elsker at snedkerere magasiner, bøger og samtalekort.

Mine egne eksperimenter og samfundsdesigns har jeg gennem 25 år næsten altid lavet sammen med den grafiske designer Jan Rasmussen. Han har en helt særlig evne til at forstå og fortolke de tanker jeg endnu ikke rigtigt har nået at formulere for mig, og er manden bag de mange visuelle universer, der karakteriserer mine projekter.
Dem udgiver jeg på mit eget lille forlag, så Jan og jeg kan være 100% kompromisløse, når vi udformer dem.

Men jeg holder også meget af at samarbejde med organisationer om at skræddersy smukke udgivelser for dem.

Her er et lille udpluk fra mit efterhånden omfattende bagkatalog: