Tilgang til livet, hvor man bevidst undgår at vælge de lette løsninger og i stedet bruger unødigt lang til på at gøre sig umage, dyrke detaljerne, lære nyt undervejs og stille spørgsmålstegn ved alting vel vidende, at det er med til at sænke tempoet og forlænge udviklingsprocessen.

Begrebet er inspireret af mesterkokken David Chang, der en dag tog en af sine medarbejdere i at springe over, hvor gærdet er lavest. Lad os for eksemplets skyld sige, at han en færdigkøbt fond i stedet for at koge fonden ind fra grunden. David Chang råbte rasende: "That's not how we do things here. We do things the long, hard, stupid way."

Der er allerede mange eksempler på 'The long, hard, stupid way' under opbygningen af Samtidens Akademi. Men som et helt grundlæggende eksempel kan man sige, at grundideen til Samtidens Akademi allerede var ret 'færdig', da Nadja Pass fik den i april 2016. Og alligevel brugte hun næsten et år på at researche, reflektere og raffinere ideen.

Grundideen har ikke ændret sig nævneværdigt på det år. Men via the long, hard, stupid way hun har vandret i løbet af det år er mange af delelementerne blevet konkretiseret, hun har gået en masse svinkeærinder, vendt tankerne med en masse mennesker, trykprøvet forskellige prototyper.

Altsammen for ikke blot at fokusere på HVAD ideen egentlig er, men især at finde ud af, HVORDAN den kunne realiseres og HVORFOR den var vigtig. Hvordan og hvorfor er ofte de svære spørgsmål, der sender en afsted på The long, hard, stupid way. Selve ideerne er sjældent særligt svære at få - det svære er at realisere dem. Man kan nemt og hurtigt få et fint resultatet med en færdig boullionterning, men på Samtidens Akademi tror vi på, at det gør en forskel at koge fonden fra grunden, vælge de bedste råvarer, behandle dem nænsomt og lade det tage den tid, det tager, at koge den ind til en højkoncentreret essens.