Samtidens akademi er et samlingspunkt for alle, der gerne vil erstatte modløsheden og magtesløsheden med troen på, at det nytter.
Hvad er samtidens akademi?
Samtidens Akademi er et laboratorium, der udforsker spændingsfeltet mellem nye former for folkeoplysning, samvær, handlekraft, borgerlyst, samtalekultur og genfortryllelse.
Akademiet er et ‘nomade-akademi’, der skifter form, fokus og fysisk forankring alt efter, hvad rektor Nadja Pass skønner, der er behov for at udforske, styrke eller handle på lige nu.
Men fællestrækkene for alt, hvad Samtidens Akademi kaster sig over er, at:
Her samles vi for at genfortrylle vores samtid.
Her udforsker vi sammen de spørgsmål, ingen andre tør stille.
Her genopdyrker vi fag, sysler og dyder, vi savner i samtiden.
Her udvikler vi løsninger på de samtidsudfordringer, ingen af os kan løse alene.
Her vender vi - i alle aldre og med forskellige faglige baggrunde og uddannelsesniveauer – tilbage til skolebænken for at få helt nye perspektiver og vinkler på det, vi allerede ved.
Og for at få hul på de fag, metoder, håndværk, der altid har pirret vores nysgerrighed.
Her tager vi på udflugter, hvor vi sammen udforsker museer, teatre, skove, landskaber og storbyjungler.
Her skaber vi tid til fordybelse, svinkeærinder, kringlede samtaler.
Her lader vi tingene og tankerne bundfælde sig.
Her er det en dyd at strække sig.
Her finder vi en masse gode anledninger til at gøre os umage.
Her deler vi det bedste, vi har lært.
Her går generationerne i mesterlære hios hinanden.
Her krydsbestøver vi hinandens hjerner, når vi udveksler viden og erfaringer
på tværs af alder, sektorer, brancher, hierarkier og holdninger.
Det er her, vi stimler sammen, når vores egne organisationer er for store og træge til at rykke hurtigt og nytænkende nok - og her vi tropper op, når udfordringerne er så store, at vi hver især er for små til at løse dem hver for sig.
Her tror vi på, at det nytter.
de 5 pejlemærker
en læreanstalt,
der udforsker tidens store spørgsmål
Samtidens Akademi udgør rammen for en lang række eksperimenter, der skifter form og fokus alt efter eksperimentets karakter.
I akademiets første leveår handlede eksperimenterne meget om at genfortrylle folkeoplysningen – og vi introducerede en lang række masterclasses, hvor deltagerne kunne få en spændende introduktion til livets store spørgsmål, glemte håndværk og museernes samlinger gennem samtalesaloner med udgangspunkt i værkerne. Her er der sidenhen blomstret et vidunderligt udbud op fra andre aktører, der ser ud til at køre smukt af sig selv – og derfor kigger akademiet nu i andre retninger og har sat sig for at løse andre behov.
Dermed være ikke sagt, at vi ikke sagtens kan finde på at genoptage nogle af de ideer og eksperimenter, hvis tiden igen kalder på dem.
I coronatiden udforskede vi, hvordan vi kunne skabe virtuelle samlingspunkter med masser af sanselighed, nærvær og samvær. Primært gennem gruppen ‘Samtidens Akademi - fjernundervisning for voksne’, hvor Nadja Pass hver formiddag udgav en ‘rektor-lektion’ til inspiration og eftertanke, mens deltagerne bød ind med forskellige hjemmeundervisningsforløb og studiegrupper.
Siden blev samtalespillet Genopbyggerne omdrejningspunktet for samtaler om, hvordan vi kunne genopbygge verden efter nedlukningernes store nulstilling. Og aktuelt fokuserer akademiet med de internationale samtalekort Concopia Cards på at styrke den interkulturelle forståelse og samtalekultur i en verden, hvor grøfterne mellem generationerne, nationerne og overbevisningerne hurtigt graves stadigt dybere.
et tiltrængt samlingspunkt
I en tid, hvor kløfterne mellem generationer, nationer og overbevisninger graves stadigt dybere, er samtidens akademi tænkt som et samlingspunkt, der kan bringe os sammen på tværs. Fungere som et koblingspunkt mellem fortiden og fremtiden.
Mellem generationer. mellem fag, brancher og sektorer.
Mellem eksperter og nybegyndere.
Mellem landsdelene – og med introduktionen af Concopia Cards nu også mellem verdensdelene. Mellem de etablerede systemer og fritænkere.
Især påhviler der os, der lige nu er midaldrende, et særligt ansvar.
For vi kommer til at være den eneste generation i verdenshistorien, der er opvokset i den analoge tidsalder og nåede at få mange af dens dyder, håndværk og teknikker ind under huden - og samtidig var vi unge nok til at vi var med til at udvikle og præge den digitale verden. Vi er ikke ‘digital natives’, men vi er fortrolige med grundprincipperne.
Det giver os et særligt ansvar for at bygge bro mellem de to tidsaldre.
Samtidens Akademi er rektor Nadja Pass’ bud på, hvordan vi kan mixe det bedste fra de to tidsaldre, sikre gensidig mesterlære på tværs af generationerne og styrke krydsbestøvningen på tværs af tænkemåder.
Et samlingspunkt, hvor vi kan træne vores evne til at være sammen på trods af uenigheder og forskelligheder.
Respektfuldt lyttende. Undrende udforskende…
et reservat for samtidens truede forunderligheder
På Samtidens Akademi værner vi om alt det finurlige, poetiske og tidskrævende, der i vores samtid ellers ofte lider af åndenød.
Vi tager os tid til det, der kræver lidt dybere koncentration, mere opmærksomhed og større nærvær, end de fleste har mulighed for at mønstre midt i alle den moderne hverdags sansebombardementer.
Mange fine ideer har brug for tid til at udvikle sig.
De visner, hvis de alt for hurtigt skal vise deres værd.
Men hvis vi gøder deres grobund og giver dem tid til at folde sig ud, kan mange af dem blomstre.
For at undgå for tidligt fokus på klassiske parametre som økonomi og skalering, har vi udviklet en forretningsmodel, vi kalder ‘Sommerfuglemodellen’: Helt grundlæggende skal alt, hvad akademiet kaster sig over leve op til nogle grundprincipper, der udgør sommerfuglens krop. Nogle initiativer befinder sig så på sommerfuglens venstre vinge: Her er der penge involveret og der er plads til radikal eksperimenteren. Her hersker en bytteøkonomi baseret på samtidstjenester og gensidig mesterlære. Og frynsegoderne er læring, inspiration, kompromisløshed og magiske øjeblikke.
Andre initiativer befinder sig på sommerfuglens højre vinge. Her løser Samtidens Akademi nøje udvalgte opgaver indenfor videnskabs- og kunstformidling, demokratiudvikling og innovation. Det kan for eksempel være alt det arbejde, Nadja Pass har lavet i samarbejde med SMK – Statens Museum for Kunst med den samtalebaserede audioguide, guldalderudforskningen sammen med Helle Solvang, samtalesaloner til SMK Fridays og åbningsmiddagene sammen med AFSMK - American Friends of SMK – da guldalderudstillingen Beyond the Light åbnede på The Met i New York og The Getty i L.A.
Eller deltagelsen i den tværfaglige ideudviklingsproces Nye Rammer for Folketinget, hvor hun sammen med arkitekter og landskabsarkitekter ved med til at udvikle forslag til, hvordan Folketinget kunne nytænke Slotsholmen efter at have overtaget Rigsarkivets tidligere bygninger,
Sommerfuglemodellen gør det muligt for Samtidens Akademi på en gang at bevare sin uafhængighed, fleksibilitet og kompromisløshed - og samtidig samarbejde med nogle af de vigtige instanser om at nytænke deres virke.
En selvbestaltet instans
På Samtidens Akademi tager vi som borgere selv fat der, hvor de instanser, vi plejede at sætte vores lid til, har mistet grebet. Fordi tiden forandrer sig hurtigere end de kan følge med.
Her kan vi selv samles, når vi gerne vil erstatte modløsheden og magtesløsheden med troen på, at det nytter.
Her kan vi sammen tage fat på at udvikle helt nye løsninger på de problemer, de store systemer har svært ved at adressere.
Gennem tiden har vi eksperimenteret med samtidskommissioner, hvor en gruppe udvalgte eksperter har mødtes månedligt gennem et halvt år for at diskutere aktuelle spørgsmål.
Holdt ‘forsamlinger’ hvor vi har samlet tidens store tænkere og vigtige aktører fra mange forskellige felter for at styrke den faglige krydsbestøvning og holdt løsningslaboratorier, hvor vi sammen har udviklet prototyper på mulige løsninger.
Dette arbejde bygger i høj grad videre på Nadja Pass’ erfaringer fra Samfundslaboratoriet Borgerlyst, hvor hun sammen med Andreas Lloyd udviklede en lang række metoder og redskaber, der gør det nemmere for borgerne at bruge deres handlekraft i hverdagen.
en legeplads for voksne
Hvis Samtidens Akademi var et hof, ville det udelukkende bestå af hofnarre.
Her tænker, taler og handler vi uafhængigt af de hierarkier og systemer, resten af samtiden bygger på.
Vi dyrker nybegynderens glæde ved at udforske det ukendte.
Den uforfærdede tro på, at det der forekommer umiddelbart umuligt nok skal lykkes.
Her knokler vi ikke på, fordi vi skal levere eller tjene penge på det. Vi gør det for vores fornøjelses – og for samtidens – skyld.
Vi går til det meste med en barnlig glæde og naivitet tilsat al vores livserfaring og al vores faglighed, viden og engagement.
Ganske vist udspringer Samtidens Akademi af en dyb bekymring over verdenssituationen.
Men vi bliver så modløse af klagesange, brok og forfaldshistorier.
Og vi vil meget hellere vælge håbets og handlekraftens vej.
Når voksne leger er det ofte borgerlyst, virketrang, iderigdom og stærke relationer, der driver værket. Så det er også det, vi lader drive samtidens akademi. gerne tilsat et strejf af magi.
Hvorfor er det vigtigt?
Fordi det lige nu er os, der er dem.
Os, der lever lige nu, udgør koblingspunktet mellem fortiden og fremtiden.
Som hinandens samtidige er vi dybt afhængige af hinanden.
Det er summen af alle vores handlinger, der udgør vores fælles samtid.
Mange af os har lyst til at deltage meget mere aktivt i samfundet, end vi gør i dag.
Lyst til at lære noget nyt. lyst til ikke bare at lade os nøje med det middelmådige. lyst til at udvikle nye løsninger på samtidens store udfordringer.
Men alt for meget af vores virkelyst går tabt i dag, fordi vi ikke rigtigt ved, hvordan vi gør os mest nyttige. Tid, opmærksomhed og energi er knappe ressourcer i den moderne hverdag, og der er så mange hjertesager, der kalder på os.
Så hvor skal man vælge at tage fat?
Hvordan kommer man igang?
Nytter det overhovedet noget?
Kan ét lille menneske overhovedet gøre en forskel?
Alt for ofte bliver vores virkelyst udskiftet med tvivl, vores handlekraft svækket af afmagt.
Alt for ofte forfalder vi i stedet til brok, klagesange og forfaldshistorier.
Men verdenssituationen er for alvorlig og samtidsudviklingen for vigtig til, at vi undlader at handle. Derfor prøver vi på Samtidens Akademi at skabe de rammer og udvikle de redskaber, der gør det nemmere at bidrage, hvor vi hver især kan.
Vi har et fælles ansvar for hver især at være med til at løfte, hvor vi kan.
Derfor!