portrætinterview om mit virke
*
portrætinterview om mit virke *
For nylig spurgte Patrick Damsted, om han måtte lave et portrætinterview om "din interesse for at skabe og særligt skabe fremtiden, samt de værktøjer, du har skabt."
Det sagde jeg straks ja til. For ikke alene er det emner, der ligger mig meget på sinde – jeg havde også lyst til at tale med netop Patrick om netop det, fordi vi nysgerrigt har fulgt hinandens virke på sidelinjen gennem mange år. Så jeg tænkte, at han nok ville stille nogle spændende spørgsmål, der ville krølle samtalen langt ud over de gængse portrætter.
Det skal jeg så også lige love for, at han gjorde! I en grad så jeg fuldstændig mistede tidsfornemmelsen. På et tidspunkt nåede jeg godt nok lige at tænke, at det dog var utroligt så vidt vi kunne nå omkring på en time. Men det viste sig så også, at han havde ladet det udfolde sig over to timer, når nu vi var så godt igang...
Det er liiiidt vildt at høre mig fortælle uafbrudt i næsten to timer - men hvis man hører til blandt dem, der indimellem spørger mig, hvordan mine forskellige ideer er opstået, hvordan jeg har ført dem ud i livet, hvornår det er sjovt, svært, lærerigt, udfordrende at være selvstændig og hvad meningen egentlig er med det hele... så synes jeg virkelig Patrick har formået at sammenflette sammenhænge, finde nuancer og fremkalde en dyb ærlighed i samtalen. Og man behøver virkelig ikke at sidde og kigge på skærmen i to timer - den egner sig næsten bedre som podcast med mindre man er en meget nørdet observatør af mimik og gestik...
Så altså: Hvis du hører til dem, der gerne lytter til lange podcast-samtaler om skabertrang, borgerlyst, samtalekultur og livet udenfor kategori, er der er en hel del at lytte til her: