Eventyr, virkelyst & egne veje
Jeg går gerne mine egne veje og helst mod strømmen – og kaster intuitivt min omhu og opmærksomhed i retning af det sarte, komplekse, poetiske eller fremspirende, som jeg gerne vil hjælpe med at finde rodfæste.
I dag har jeg samlet mine mange aktiviter i min selvbestaltede læreanstalt Samtidens Akademi.
Jeg står også bag Samfundslaboratoriet Borgerlyst, der styrker handlekraften i hverdagen – og Samtalesaloner, der får folk til at falde i snak om vigtige emner.
Samfundsengagementet og samtaleteknikkerne smeltede jeg sammen, da jeg under pandemien udviklede det prisbelønnede samtalespil Genopbyggerne, der handler om at nytænke verden.
Seneste skud på stammen er de internationale samtalekort Concopia Cards.
Sideløbende med alle mine borgerlystne initiativer, som jeg laver på frivillig basis som mit bidrag til samfundet, har jeg i over 25 år arbejdet som ide- og konceptudvikler, skribent og foredragsholder.
Jeg har analyseret og kommenteret tidsånden både i foredrag og artikler, siden jeg som 15-årig vandt en essaykonkurrence om fremtidens Danmark og som 20-årig skrev en bog om kulturelle tendenser for et stort reklamebureau.
Jeg er også ofte værtinde for årsmøder og arrangerer løsningslaboratorier på minister- og toplederniveau.
Jeg holder meget af denne konstante vekselvirkning, for det giver mig et varieret indblik i det danske samfund.
Jeg er cand.mag. i retorik, antropologi og kulturstudier. Jeg føler mig både hjemme i København, Ghana, New York, Havana, Nuuk, Liseleje, Beijing, Moskva, Jerusalem og Kerteminde – og færdes hjemmevant blandt madentusiaster, diplomater, energieksperter, it-pionerer, kulturpersonligheder, økologer og sociale entreprenører. Og så slapper jeg rigtig godt af, når jeg eksperimenterer i køkkenet eller klipper papirklip.
I 2020 flyttede jeg ind i det gamle kuskehus på Lundsgaard Gods ved Kerteminde.
Her nyder jeg at være tættere forbundet med naturen og have ro til fordybelse og lange tankerækker.
Men jeg næres af vekselvirkninger, så tøv aldrig med at spørge om jeg vil med til storbyjunglen eller ud på eventyr.
ALT ER FORBUNDET
I den smukke botaniske have, der omgiver The Huntington Library i Los Angeles, står der et helt fantastisk træ- Det er af en helt særlig type, hvor adskillige forgreninger springer ud af den samme stamme og det samme rodnet.
Så snart jeg så det, følte jeg mig ekstremt forbundet med det træ. For det var som om det med hele sin eksistens var et eksempel på det, jeg altid forsøger at forklare, når folk spørger: “Nå, hvad laver du så?”
MYTEN OM DEN RØDE TRÅD
For jeg har aldrig været typen, der stræbte efter at følge én rød tråd gennem hele livet. Jeg vil langt hellere se på liv og min karriere som et stort kludetæppe vævet sammen af vidt forskellige livserfaringer, indblik i mange fagområder og kendskab til et utal af metoder og redskaber, som jeg altid mixer og sammensætter på ny.
Når folk først hører om min mange projekter og eksperimenter, er der mange der reagerer ved at sige: “Er du nu igang med noget nyt igen?” Men sådan ser jeg slet ikke selv på det. For det første er alle mine større projekter tæt forbudne. De udspringer - ligesom i det smukke Kombutræ - fra de samme rødder og trækker af det samme grundvand - men for at kunne forstå de enkelte områder i dybden og kunne udvikle koncepterne, så de koncenterer sig om den konkrete udfordring, jeg fokuserer på at løse, lader jeg dem knopskyde og forme deres egne selvstændige stammer, der lever på deres egne præmisser.
På mange måder svarer det til, at forfattere undervejs i deres ouevre kaster sig over forskellige personer, tematikker, tidsaldre som de dykker dybt i i nogle år. Men man genkender for det mest tydeligt forfatterens egen tone og stil gennem alle deres værker.
På samme måde har Concopia, Genopbyggerne, Samtalesaloner, Samtidens Akademi, Samfundslaboratoriet Borgerlyst og magasinet Reflexioner hver deres særlige identitet og formål. De er også forskelligt organiseret. Nogle skabt i tæt samarbejde med mine faglige legekammerater, nogle skruet sammen som en forening, andre som små forretninger, de fleste på helt frivillig basis - hvad end jeg synes giver netop dét projekt de bedste betingelser for at blomstre.
Men trods deres forskellighed har de altid det til fælles, at de er skabt i den samme ånd.
Bygger på mine betragtninger, livserfaringer, faibler, kæpheste og hjertebørn.
De er levedygtige hver for sig og er gensidigt uafhængige af hinanden. Mange, der følger med i ét projekt, aner ikke, at jeg også står bag de andre. Især fordi nogle af projekterne engang i mellem ligger i dvale, mens noget andet har påkaldt sig min opmærksomhed.
Men for mig rimer det næsten ordret på det, Dy Plambek skriver i sin smukke sang Skybrud:
Alle de mennesker
jeg har elsket
befinder sig stadig
et sted i mig.
Alt det, jeg har lærte, mens jeg udviklede projekterne…
Alle de fantastiske mennesker, jeg har samarbejdet med undervejs…
Den nye optik jeg undervejs fik på emnet, der gjorde mig i stand til at se flere nuancer og stille bedre spørgsmål…
Alt det jeg har skrevet, sagt og skabt undervejs befinder sig stadig et sted i mig.