Når vi kalder Samtidens Akademi er det faktisk meget bogstaveligt ment. Vi vil utroligt gerne skabe rammerne for, at vi ikke bare lærer, men også leger, hele livet.

Samtidig er det Nadja Pass' erfaring gennem over 15 år som selvstændig, at der i en udviklingsproces opstår utroligt meget fornyet handlekraft og tro på, at det selv de mest tossede projekter kan lykkes, hvis man undervejs husker sig selv på, at det trods alt "bare er noget vi leger". Ikke fordi det er mindre seriøst af den grund, men fordi det frisætter os til at turde eksperimentere, lade os begejstre over det, der lykkes trods alle os - og fascinere af det, der faldt helt anderledes ud end forventet.

Når voksne leger, minder det på mange måde om at indrette et dukkehus, lege "Børnenes Postkontor" eller opfinde et nyt univers sammen, hvor man maler billeder for hinanden af noget, der ikke kan findes, men som man kan se så levende for sig, at man kan beskrive det så levende for andre, at de kan lege med:

"Så sagde vi jo, at jeg byggede et akademi, hvor at det var mig, som at der jo var rektor. Og så var du jo den superseje underviser, der jo underviste i noget, du virkelig brændte for, men aldrig rigtigt havde fået mulighed for at undervise i andre steder. og det syntes du jo var sjovt at få mulighed for. Og så var der jo også noget som at der hed samtidskommissioner, og det var jo der, vi samledes på tværs af sektorer og hierarkier og helt uafhængigt af de eksisterende systemer fandt på alle mulige spændende løsninger, som jo kom til at forandre hele verden."

Men når voksne leger, er vi ikke begrænset til fantasiuniverset. Så har vi faktisk muligheden for også at realisere drømmen, fordi vi udover fantasien og alle vores ideer, trækker på alle de erfaringer, vi har gjort os tidligere i vores arbejdsliv, på det store netværk vi har opbygget gennem årene, de personlige erfaringer, der har formet os. Og nu er det rigtige frimærker og 1000-kronsedler, vi bruger. Og forhåbentlig også rigtige og velfungerende nye løsninger vi udvikler.

I den travle hverdag kan det være svært - for nogen ligefrem skamfuldt - at tillade sig selv at lege. Det er nemt at afvise som spild af tid, barnligt, urealistisk... let tosset. Og man risikerer nemt at blive til grin, hvis det man drømmer om og arbejder på ikke kan lade sig gøre alligevel. Så på Samtidens Akademi skaber vi den ramme, hvor voksne kan tillade sig at te sig lidt tosset. Det er derfor vi siger, at hvis Samtidens Akademi var et hof, ville vi være et hof fuldt af hofnarre.