Ode til Slotsholmen - Stream of Consciousness mens børsen brænder

C.A. Lorentzens Den Rædsomste Nat, hvor man selv Vor Frue Kirkes spir falde for englændernes bombardement.

Mens jeg følger de forfærdelige billeder fra den brændende børs, gnistrer og funkler minderne fra Slotsholmen med fornyet kraft i mindernes juvelskrin.

Slotsholmen har haft en helt særlig plads i mit hjerte, siden jeg gik i Ministeriernes Vuggestue lige på den anden side af Frederiksholms Kanal. Bortset fra den navnkundige byggelegeplads, der lå der, hvor BLOX nu ligger, gik alle vuggestuens små daglige udflugter gik til Slotsholmen: De Kongelige Stalde, Bibliotekshaven, Tøjhusmuseet, Thorvaldsens Museum - og når vi var trætte og skulle hvile de små ben på hjemvejen sad vi i Eigtveds små pavilloner ved Marmorbroen. Og den dag i dag har jeg altid oplevet en helt særlig ro og følelse af hjemlighed og dyb forbundethed, når jeg har bevæget mig rundt på Slotsholmen.

Min far arbejdede i Landbrugsministeriet lige ved siden af den nu brændende bygning. Det betød, at vi havde parkeringstilladelse på Christiansborg, hvor man gik gennem den store port og derefter en meget lille lidt hemmelig dør for at træde ud på slotspladsen og pludselig befinde sig midt i byen. Når min mor hentede mig i vuggestuen og vi skulle have min far med hjem i bilen på vejen holdt vi i Slotsholmsgade og legede hver eneste dag i årevis den samme lille leg: "Er det far?" spurgte min mor, hver gang en embedsmand i jakkesæt og med mappe trådte ud af porten. Og jeg grinede og råbte: "Neeeeeejjjjjj". Lige indtil det VAR far og jeg glædesstrålende råbte "JAAAAAAA".

Som voksen har bibliotekshaven altid været min oase mellem møder og begivenheder i byen. Jeg har været til en uforglemmelig "Sovekoncert" i Dome of Visions, da den stod lige ud for Den Sorte Diamant , og jeg har altid elsket at gå gennem buegangene langs ridebanerne - så meget, at det i flere år var sådan vi i Borgerlyst markerede grundlovsdag: med slentresaloner på Slotsholmen.

Samtidig har jeg haft det store privilegium også at have min faglige gang på Slotsholmen. Inde i selve Børsen til arrangementer med en spændvidde, der blandt meget andet tæller Veuve Clicots hyldest af erhvervskvinder til Copenhagen for the Win townhall for IT-start-up-folket til Akademiet for Social Innovations stort anlagte topmøde.

Også mit arbejde med Borgerlyst og Samtalesaloner har flere gange bragt mig ind på selve Christiansborg. Tydeligst stråler den Samtaledøgn om Danmark, Helle Solvang og jeg holdt, hvor vi samlede 100 pionerer i Tårnet på Christiansborg og havde lavet samtalemenuer og materialer, så alle i hele landet kunne vende de samme spørgsmål om fremtidens Danmark i løbet af det samme døgn. Den følelse af forbundethed mellem Slotsholmen og resten af landet, hvor folk sad på biblioteker, i klubhuse og i private hjem og vendte de samme store spørgsmål var helt fantastisk.

Og netop derfor var det så vanvittigt spændende for mig, da jeg for et par år siden var en del af det store ideudviklingsprojekt om, hvordan Rigsarkivets tidligere bygninger midt på Slotsholmen kunne skabe rammerne for fremtidens demokratiske dannelse og samtaler. Helle Solvang og jeg var på et hold sammensat af BARK med de sejeste arkitekter fra Praksis, landskabsarkitekter fra Kristine Jensens tegnestue og Ungdomsbureauet. Det var et halvt år, hvor vi fik en lang række særlige ture rundt i bygningerne, talte med et hav af eksperter, havde adgangskort til det hele - og virkelig nørdede bygninger og landskabsarkitektoniske forbindelser. Og siden da har jeg pludselig vidst alt muligt om, hvad der gemmer sig bag hvilke vinduer og hvilke akser, der er særligt vigtige at nyde, når man står lige præcis på særlige punkter på Slotsholmen.

Børsen var jo ikke som sådan en del af den opgave. Men billederne af det brændende tårn minder om C.A. Lorentzens maleri "Den Rædsomste Nat", hvor Vor Frue Kirkes spir faldt for englændernes bombardement af København.

Børsen har altid ligget der som en særligt smuk afgrænsning mellem Slotsholmen og de omkringliggende kanaler. Som en slumrende drage, der beskyttende svøbte sig omkring demokratiets højborg. Ovenikøbet med Dragespiret på toppen som symbol på foreningen af de nordiske riger.

Og sidder jeg her nu og ser billederne af denne drage - der ikke spyer ild for forsvare alt, hvad vi har kært. Men selv bliver fortæret af flammerne indefra. Det er ikke til at bære.