Antikt græsk dannelsesbegreb, som jeg er vildt inspireret af.

Der er nemlig tale om et todelt dannelsesbegreb:

1) Som menneske skal man stræbe efter altid at blive den bedst mulige udgave af sig selv. Man skal strække sig, udfordre sig selv og gøre sig umage. Både intellektuelt og i alle de praktiske aspekter af livet, skal man stræbe efter at opnå det bedst mulige.

2) Men den nok så vigtige del af Eudaimonia-begrebet er, at man som enkeltindivid altid skal være sig bevidst, at man er en del af et større fællesskab - og sammen med andre kan være med til at gøre en forskel.

Det er præcis den samme to-deling, det meste af virke vekselvirker imellem:

1) Ved at holde mit sind så åbent som muligt, kaste mig ud i at være voksen nybegynder og bruge mig selv som forsøgskanin i mine mange eksperimenter, arbejder jeg hele tiden på at lære nyt, udvikle mig, erkende, udforske, sanse. Strække mig. Gøre mig umage.

Og allerede gennem de handlinger håber jeg at bidrage til en lidt bedre verden. Dels fordi det forhåbentlig kan være til inspiration og glæde for andre. Men også fordi jeg er nødt til at tro på, at det gør en forskel, hvis vi alle sammen gør os mere umage med vores måltider, samvær, venskaber, håndværk i det daglige. Hvis vi husker at gå en omvej for at støtte de butikker, der sætter en ære i at sikre kvalitet, variation og bæredygtig produktion. Hvis vi husker, at vi hver især er er kundegrundlaget for ordentlige producenter, fine kulturinitiativer og miljøbevidste tiltag.

2) Ved at skabe rammerne for, at vi kan mødes på tværs af fagområder, generationer og overbevisningerne… ved at styrke den faglige krydsbestøvning… ved at udvikle redskaber, der gør det nemmere at bruge sin handlekraft i hverdagen… ved at tage initiativ til løst koblede fællesskaber… håber jeg i lidt større skala at være med til at påvirke vores samtid på den bedst mulige måde.

Det er derfor jeg godt kan lide at tænke på Samtidens Akademi som en selvbestaltet instans, hvor det er muligt at skabe stærke handlefællesskaber, der virkelig kan gøre en forskel.

Det er denne del af mit virke og min tilgang, der mest adskiller sig fra så mange andre. For selvom jeg hellere end gerne ser, at alle der er i berøring med mine initiativer får alt muligt godt ud af det selv, er formålet ikke i sig at skabe grobund for egen vinding eller selvudvikling. Håbet er, at vi ikke alene hver især får en masse ud af at strække os, gøre os umage og blive de mest dannede udgaver af os selv. Men at vi også samtidig bidrager til at præge og udvikle vores samtid.