Guldgrube: 200 år gammel bog om selskabslege

Jeg har lige haft vinterferiebesøg af min lille nevø og niece. Et af de faste programpunkter, når de besøger mig er, at vi tre sammen udvikler skattejagter, der sætter min meget tålmodige bror, Mikael Pass, på en lang række forskellige prøver.

For hvert besøg bliver opgaverne og historierne mere avancerede. Og for hvert besøg bliver ungerne stadigt mere i stand til selv at finde på rammefortællingerne, udvikle opgaverne og kreere posterne.

Mens vi forleden udviklede ideer og samlede materialer i mine omfangsrige gemmer hev Solvej pludselig denne lille bog ud af reolen. "Hvad er det? Kan vi måske bruge den til noget?" spurgte hun.

Jeg blev så glad ved gensynet af "Den Uudtømmelige Spøgemester - Fuldstændig Anvisning til at ordne og udføre de interessanteste selskabelige Underholdninger".

For den lille bog er forbundet med en hel del mystik... Jeg aner nemlig ikke, hvordan den er havnet på mine hylder. Den må være kommet med i kasserne fra nogle af mine bedsteforældre - men den er helt tilbage fra 1821, så det er jo ca 100 år inden også de blev født...

Så det føles som det mest pudsige lykketræf, at den på mystisk vis er landet hos lige netop mig, der ca 200 år senere gennem Samtalesaloner, Genopbyggerne og Concopia bestræber mig på lige netop det.

Jeg har i årevis været optaget af den salonkultur, der blomstrede frem i de år, bogen udkom. Og det er så spændende at få dette meget konkrete indblik i sprogbrugen, omgangsformerne og selskabslivet på den tid.

Jeg bliver altid lidt forundret, når Den uudtømmelige Spøgemester dukker frem af gemmerne. Den er i sig selv lidt magisk på den måde, at den altid dukker op, lige netop som jeg har mest brug for både inspiration og forbindelsen til fortiden og historiens lange linjer. Og det passer perfekt, at den dukkede op igen netop nu, hvor jeg i den kommende tid sidder med ideudviklingsarbejdet til nye "interessante, selskabelige Underholdninger."

Så på den måde fremgravede Ottos, Solvejs og mine skattejagtsforberedelser denne vinterferie en lille guldgrube i sig selv.

Næste
Næste

Livet i skoven # 11: stilhed før (og efter) samtalen